Elina Sarlin udforsker i sine oliemalerier grænserne mellem hverdagsrealisme og eksplosive farvemønstre. Med utrolig præcision præsenterer hun det banale i nuet indhyllet i overdådige farver og former, med klare referencer til popart-kulturen. Værkerne centrerer sig ofte om enkeltpersoner midt i almindelige gøremål; støvsugning, udpakning af varer, midt i morgenmaden – men de hæves over hverdagsligheden i kraft af deres hypnotiserende mønstre og legende farveskalaer. Kunstneren leger med beskuerens forventninger til realismen og tilføjer virkeligheden en helt særlig magi. Sarlin er både et farverigt, friskt pust i galleriets samling, men samtidig, i kraft af sin figurative realisme, en direkte forlængelse af vores røde tråd.
Kunstneren skriver selv om sine værker:
”Virkeligheden manifesterer sig altid i nuet på modstridende, fjollede, banale, smukke måder. Mine værker udstiller en verden som er rig, overdådig og farverig i sine detaljer – og en person i den, som lever sit hverdagsliv i almindeligheden; eksponeret. Hvert øjeblik er defineret af sig selv, hvilket skaber en ny kontekst, for hvad der er essentielt, og hvad der er irrelevant. Malerierne flirter med trivielle og meningsfulde koncepter, mens de prøver at løsrive sig fra konventionel, rigid tankegang og unødvendig alvor.
Naturen er stærkt repræsenteret i værkerne: Sommetider som det centrale motiv i forgrunden, men ofte også en smule gemt, i baggrunden, som en konceptualiseret reference, filtreret af mennesket. Mine malerier reflekterer over den kompleksitet, som vi har i vores forhold til naturen. De spekulerer også over kontrollerbarhed og ukontrollerbarhed i naturen, den nostalgiske længsel efter tilknytning og spørgsmålet om autenticitet.
De manglende øjne i værkerne refererer til et andet, skjult niveau: Den indre verden, sårbarheden og forvirringen hos individet. Malerierne udforsker nuets drømme og rejser spørgsmål om individets ansvar og valg midt mellem hundegodbidder, macaroons og knuste æg. Værkerne søger at eksponere livets daglige kaos, dets bizarre perfektion – hverdagens ynde.”
Stud. mag i Nordisk sprog og litteratur & Billedkunst og Visuel Kultur, Anna Emilie Ravn