Behnaz (IR)
Født 1970
“Hovedkaraktererne i mine serier er mennesker; for det meste børn, som på en eller anden måde er involveret med dyr, planter, miljøet, som repræsenterer det univers, vi lever i. Barnet repræsenterer naiviteten, nysgerrigheden og det legende i mennesket. Jeg anser mennesker for kloge skønt naive.”
Behnaz
Da Behnaz var 15 år gammel flygtede hun fra Iran med sin familie. Det var i 1985; en kaotisk tid, hvor Irak forsøgte at invadere Iran, og millioner af iranere flygtede. Behnaz’ familie flygtede til Tyskland. Siden da har Behnaz boet i USA, Mellemøsten og Centralasien, men fordi hun under sit ophold i USA mødte en dansk udvekslingsstudent, som hun giftede sig med, er hun nu bosat i Danmark med sin mand og to børn. For Behnaz var kunst, tidligere, udelukkende en hobby. En hobby som hun måtte erfare, hun ikke havde tid til, når hun samtidig skulle studere, lære nye sprog m.m. Det var først i 2012, da hun flyttede til Kazakhstan med sin familie, at hun genoptog kunsten. I Kazakhstan var der intet arbejde at finde, bl.a. grundet sprogbarrieren, og af denne grund kunne hun finde tid og ro til at male for første gang, siden hun forlod Iran.
At Behnaz har haft et omtumlet og spektakulært liv kommer i høj grad til udtryk i hendes kunst. Gennem sin meget præcise og livagtige streg lukker hun os ind i sit eventyrlige og magiske univers. Med hendes fantasifulde og detaljerede motiver bliver man som beskuer draget, og man kan ikke undgå at lade sig rive med og fantasere videre på de vidunderlige værker.
Emilie Juul Thorsteinsson, GALLERI V58
Vis CV
UDDANNELSE
2014
Studier på Atelier De Medici, Villenuvre Sur Lot, ’Gamle mestres teknikker fra 1700-tallets italienske og belgiske mestre’, ved Gregory Pelizzari, Frankrig
2001
Kandidat i biologi ved Københavns Universitet, Danmark
1983 – 1985
Studerede Iranske oliemalere, Tehran, Iran
UDVALGTE UDSTILLINGER
2020
"Wintershow", GALLERI V58, DK
2017
GALLERIV58, Aarhus, Danmark
GALLERI V58 pop up, Skagen, Danmark
Svenske villa, gruppeudstilling, Bernstorffsparken, Gentofte, Danmark
2016
GALLERIV58, Aarhus, Danmark
Global Art Gallery, ”Diversity”, Vanløse, Danmark
Einkaufsquelle, Soloudstilling, ”Behnaz”, Berlin, Tyskland
Behnaz Art Gallery, ”Åbne Døre”, Hellerup, Danmark
Hempel Headquarters, Soloudstilling, Lyngby, Danmark
2015
Atelier AKA, ”Self”, København, Danmark
2014
VCU, ”Spirit of life, Doha, Qatar
2013
VCU, ”Voices – International Artist Doha”, Doha, Qatar
2012
Kok Tobe 2, ”Nature”, Almaty City, Kazakhstan
2011
United Nation’s Office, ”Human Rights”, Doha, Qatar
MEDLEMSKABER
’Qatar Fine Art Society’
’International Artist Doha’
’Hornbæk Kunstmuseum’
’KK10 artists’, København
’Gentofte Åbne Døre’
’Immigrant Art’
Kunstner hos ’Artival’
UNDERVISER
2016
Mærsk Oile DK, Virksomhedernes kunstworkshop, Danmark
2016
AOF, Kursus i teknikker med akrylmaling for voksne, Danmark
2013 – 2015
Art by Behnaz, Kursus i teknikker med akrylmaling for voksne, Qatar
2013
Art by Behnaz, Kursus i teknikker med oliemaling for voksne, Qatar og Danmark
2003 – 2007
UNESCO, Liason Officer, Qatar