Tina Kirkegaard er født i 1965 og har altid haft en stærk passion for at udtrykke sig gennem sin kunst. Kunstneren har malet siden 1980’erne og er kun blevet stærkere og mere kraftfuld i sine værker. Gennem årene har hun været på kunstrelaterede studieophold rundt omkring i verden. Hun har bl.a. været i Amsterdam, Oslo og Italien. Tina Kirkegaard er en kunstner, der søger erfaring; i søgningen på at udvide sine kunstneriske færdigheder har hun haft kursusophold ved den etablerede kunstner Tine Hind og senere ved kunstneren Thomas Kruse. Kunstneren har også haft kursusperioder på Aarhus Kunstakademi.
Udtrykket i Tina Kirkegaards værker er kraftfuldt, ekspressionistisk og koloristisk. Hun formår at skabe en transparenthed og en lethed på trods af en substantiel mængde maling. I et univers af cirkler og streger opstår et billede. Værkerne er dramatiske og yderst dragende, og de opnår en beundring og eftertænksomhed fra beskueren. Værkerne består af følelser og spillet mellem det mørke og det lyse.
Tina Kirkegaard bruger både olie og akryl i hendes værker og tilfører også andre materialer for at skabe kontrast og dybde. På den måde, benytter kunstneren sig af mediernes forskellige evner og skaber en spændende kombination på lærredet.