Thomas Andersson startede sin kunstuddannelse hos Grafisk Skole i Aarhus, og derefter fortsatte han på Det Jyske Kunstakademi – år han stadig husker med kærlighed. Anderssons arbejde kombinerer to retninger: en klassisk tradition af skulpturer støbt i bronze og en anvendelse af fundne genstande, da hans værker ofte indarbejder kasserede stykker af maskiner, søm, kabler osv. De fleste af hans værker er til en vis grad figurative – det være sig dyr eller mennesker – men de er langt fra realistiske. Kunstneren selv siger: “I dag arbejder jeg stadig figurativt på den måde, at det ligner noget, men anatomisk korrekt er det ikke. Skulpturelt korrekt kunne man måske sige – i min optik i det mindste.”
”Thomas Andersson er en af den slags mennesker, der kan holde ud at være alene med sig selv. Da han fik chancen tog han ikke til Paris, men prøvede grænserne af i den canadiske ødemark. Det præger også hans arbejdsmetoder og valg af materialer. Han erobrer ikke naturen, men går i dialog med den gennem stædigt arbejde. Det er mere indholdet end formen, det kommer an på, men en række figurer synes med måneder eller års mellemrum at blive taget op på ny. Sjælden de store opstillinger eller krukkede stillinger, til nød dog en god portion humor, men oftest ubestemmelige fragmentariske stemningsbilleder – det sårbare og nøgne menneske. Hans skulpturer rammer os så at sige på kornet, og tager ofte problematiske emner op. Emner som skyldes, at vi kan genkende os selv i dem. De er et spejl af den nådesløse virkelighed. Samtidig fornemmer man en leg med materialer og udtryk. En glæde ved at synliggøre tingene med små variationer, i et næsten minimalistisk udtryk. Det er det trænede øje og den kringlede fantasi, der her kommer til udtryk.”
Thorkild NB Nielsen
