”Storbyer har altid fascineret mig, når jeg rejser. Mennesker som bor tæt sammen, men stadig forbliver ensomme. Disse følelser prøver jeg at afbillede i mine malerier.” (Martin Köster)
Maleren Martin Köster er en up-and-coming-kunstner. Hans værker viser variationer af våde storbygader; lys og refleksioner danser på bygninger og biler. Beskueren bliver trukket ind i maleriernes forsvindingspunkter. Ved at kontrastere mørke bygninger og blændende lys skaber Köster et indtagende motiv. Intens blå, brændende orange og dyb rød skinner vibrerende gennem byens mørke og giver værkerne liv. I de urbane miljøer forsvinder mennesker ind i horisonten, alene, men stadig sammenflettede med deres omgivelser.
Kunstneren er meget optaget af symmetri, hvilket han finder i bybilledet; bygninger som tårner sig op på hver deres side af gaden. Der er ikke en stringent symmetri i værkerne, den er derimod blød og udvisket, men hvis man kigger nøje efter, kan man se, hvordan den influerer hans kunst.
Kösters værker er udstillede over hele verden. New York, London, Hamburg og Singapore er bare nogle af de mange udstillingssteder – byer, som hans værker også afbilleder. Martin Köster er født i Tyskland i 1988, hvor han også studerede og bor i dag. Han maler med oliemaling på træplader.