Michael Schuh er født i USA i staten Illinois. Han er uddannet i Fine Arts på Indiana State University, men efter sine studier forfulgte han andre karrieremuligheder. Efter at have boet mange år i Danmark åbnede han i 2002 et kunstatelier i København og begyndte at arbejde som professionel maler.
Schuhs realistiske malerier følger traditionen for fotorealisme; en genre der startede i New York i 1960erne. Han finder inspiration i værker af kunstnere som Richard Estes, Tom Blackwell og Ralph Goings. Michael Schuh er lysets og mønstrets maler. Der er to primære tilbagevendende temaer i hans værker; et komplekst spil af refleksioner og dramatisk belyste blomsterblade. Selvom resultatet altid er fotorealistisk, ændres teknikken, som kunstneren bruger til at opnå dette alt efter det portrætterede subjekt. Uanset motivet, som er afbildet på lærredet, har alle hans værker et beundringsværdig niveau af færdighed og en utrolig sans for detaljer.
“Refleksioner og spil af lys og skygge, er et tilbagevendende tema i mine malerier. Dette er helt tydeligt i mit arbejde, om jeg maler refleksioner i vandglas, en skinnende bil eller fanger solens lys i en blomst. Det er de abstrakte mønstre, der eksisterer i et realistisk billede, der virkelig fascinerer mig og inspirerer mig til at stå op hver morgen og male.”
Michael Schuh